1. Maj Havnetræf DVK Lillebælt 2025

Dansk Veteranbil Klub DVK – Lillebælt arrangerede d. 1. maj 2025 årets første Havnetræf på ”Gammelhavn” i Prinsessegade, Fredericia.

Som vanligt var der mange veteran- og klassiske specialbiler, og i særdeleshed enormt mange knallerter fra klubbens knallert afdeling i det skønne 1. maj solskinsvejr – se fotos 😊

DVK Lillebælts allesteds nærværende Formand ”John Andersen” (foto) var som altid på pletten og bød velkommen til alle deltagere på Havnekajen, hvor der bydes på kaffe i klublokalerne på havnen, mens der flittigt sparkes dæk på de fremmødte køretøjer.

DVK Lillebælt holder til daglig til på John’s domicil i Fredericia ”Ryesgaard”, hvor klubbens medlemmer mødes hver anden torsdag aften i lige uger gennem året, se: https://www.facebook.com/dvklillebaelt  Bemærk at DVK afholder ”Havnetræf” på gammelhavn i Fredericia hver tirsdag i sommermånederne fra kl. 17-22 – et besøg værd!