Rapport fra Veterantræf i Ry ved Kvickly d. 20. august 2015.
Det enormt fine sensommervejr med 25 grader i skyggen havde lokket mere end 500 biler ud af garagerne, så der var propfyldt på træfpladsen.Der var mange fine Amerikanerbiler som du kan se et udsnit af nedenfor.
Se bl.a. den fine Cadillac fra 1939 nedenfor
Vi lå på dagen i camping i Laven. På campingpladsen opdagede vi den fine Ford Fairlane nedenfor.
Bemærk den enormt fine udsigt fra vores campingvogn i Laven
Torsdag d. 23. juli var vi på US Car Camp i Øster Hurup. Jeg tror der var tæt ved 1.000 Amerikanerbiler, så det var lidt vanskeligt at få set grundigt på dem alle 🙂
Vejret var uforligneligt godt, så de mange entutiaster var i højt humør. Det var en af de dage hvor alle convertibles havde kluden nede, og ejerne sad og nød den ellers sparsomme sol i denne juli 2015.
Vi kørte med på cruise til Hadsund, og var så heldige at redde os en parkeringsbøde på 510 kr. ved den lejlighed. Man skulle ellers tro at parkeringsbilletørerne ville være lidt flinke ved Amerikanerbilerne på en sådan dag, hvor der var mere end 100 US-biler parkeret i gaderne – men nej, sådan var det ikke. Pyt, det er jo nok heller ikke den sidste parkeringsbøde i dette liv?
Træfpladsen ved Fredericia Havn var næsten fuld tirsdag d. 14. juli 2015, selv om vejret ikke viste sig fr a den bedste side.
Der var en del Amerikanerbiler men flest Europæiske Veteranbiler samt mange MC’er, alle vasket og poleret til at blive vist frem for publikum. Snakken gik livligt, og der blev sparket dæk i den sene aftensol på molen ved Marinehjemmeværnets flotte skib i havnen.
Den lørdag var vejret ikke så godt. Det regnede det meste af dagen, så de billeder der er her fra træffet, bærer tydeligt præg af regnvejr.
På trods af vejret var der mødt omkring 80 biler op på træfpladsen, heraf 11 Amerikanerbiler – se 3 billeder nedenfor (flere på FaceBook). Foruden biler var de Veteran-Flyvemaskiner, Traktorer, Motorcykler og Knallerter udstillet.
Af Amerikanerbiler skal man efter min mening hæfte sig ved de to Mercury-biler: en Park Lane og en Comet. Nyd synet af bilerne 🙂
Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel da de første US-biler kørte ind på Parkeringspladsen på Pejsegården i Brædstrup d. 20. juni 2015
De første 10 biler ariverede allerede fredag aften, og deltagerne herfra hyggede sig grundigt i Pejsefgårdens mange faciliteter. Der var 80 biler på parkeringspladsen og flere hundrede mennesker både fra bilerne og som publikum lørdag.
Vi havde besøg af en fotograf fra Motorblokken.nu, som tog mange utroligt gode billeder, som blev slået op på deres hjemmeside og FaceBook.
To gange i løbet af dagen var der opvisning af Line Dance, og undervisning af publikum. Pejsegården diskede op med Amerikanske specialiteter i en udendørs bar hele dagen.
Dommerne fra tre Amerikanerbilklubber udvalgte de fineste biler, og resultatet heraf blev:
Om Aftenen var der stor fest i Texas Town, hvor den bedst udklædte kvinde og mand blev udvalgt af de festende deltagere ved applaus. Bibi & Snif spillede op til dans efter middagen
Søndag havde vi besøg af Square Dansere, som viste hvad de kunne og underviste publikum.
Square Dance i Texas Town
Publikums favorit blev udvalgt med følgende stemmer, inden arrangementet afsluttedes kl. 13.
Stemmer Bil Mærke, model, årgang, Ejer
23 Oldsmobile, 88S Fiesta, 1957 Evald Kirkegaard
19 Chevrolet, Impala, 1965 Nicolai Christensen
14 Chevrolet, Coupe, 1941 Claes Plesner
14 Chevrolet, Bel Air, 1956 Søren Larsen
10 Ford, 500 Skyliner, 1958 Bent Jensen
8 Chevrolet, Bel Air, 1956 Karsten Frederiksen
5 Chevrolet, Stingray C3, 1973 Henrik Pedersen
3 Cadillac, Serie 62 Coupe, 1955 Per Kanne
3 Chevrolet, Pick Up Silverado, 1956 Steen Gaarden
3 Buick, Reviera, 1958 Peter Aalykke
2 Buick, Wildcat Conv. 1967 Jannie Charlotte Schultz
2 Pontiac, Fire Bird TA, 1968 Marianne Svendsen
2 Oldsmobile, Cutlass SX, 1970 Poul Henrik Villadsen
Vejret var simpelthend super, den første sommerdag i 2015, på træf og køretøjsdag på Wedelslunds Gods d. 5 juni – grundlovsdag.
Da jeg ankom sammen med nogle biler fra Woodward, Horsens var der kø fra begge sider på landevejen, og da vi kørte ind fik jeg nummer 955. Senere på dagen hørte jeg, at en bil fik nummer 1740, så var nok tæt ved 2.000 biler i parken der nød den første sommerdag i Danmark.
Se et udsnit af parken nedenfor:
Omkring kl. 12 var der opvisning af en ægte Spitfire fra II Verdenskrig i luften over Godset. En imponerende opvisning, ikke mindst af brølet fra den 12 cylindrede Merlin-motor for fri udblæsning.
Der var mange fine biler på pladsen bl.a. en De Soto – sandsynligvis en 58′ at dømme efter dobbeltlygterne – se billedet
Der var underholdning flere steder på pladsen, hvor bilerne holdt tæt ved siden af hinanden. Jeg bemærkede mig, at der var over 200 amerikanerbiler på pladsen – se også en Edsel Convertible på billedet herunder.
Det var meget svært at komme ud, da officials ikke var opmærksom på, at der holdt biler i begge sider på vejene og det var tilladt både at køre ind og ud, selvom der kun var én kørebane – hvilket bevirkede at trafikken gik fuldkommen i stå, når man skulle derfra 🙁
Var inviteret til Late Night i Brædstrup torsdag d. 4. juni. Jeg sendte invitationen videre til Woodward, Low Riders og American Street cars, men invitationan kom nok lidt sent?
Der var kun to amerikanerbiler inkl. min egen Olds, Så jeg nød synet af Janni’s Buick Wildcat. Nu får I muligheden for at se den også – skøn karet med hvidt læderindtræk
Vejret kunne bare ikke være bedre til veterantræf i Tørskind Grusgrav onsdag d. 27. maj 2015. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, selvom det i løbet af dagen havde været en del overskyet med et par byger en gang imellem.
Det var nok vejret i løbet af dagen der havde skræmt veteranfolket til at blive hjemme, men de ca. 50 biler og lige så mange MC’er der var der den forsommeraften i grusgraven, nød bare solen og hyggen omkring veteranbilerne i fulde drag
Stemningsbillede fra Tørskind Grusgrav maj 15
Der var ikke ret mange Amerikanerbiler på træfpladsen denne aften – faktisk var der kun 8, men der var en kæmpestor Amerikansk truck. Faktisk tror jeg der var forvognen til en af de Coca Cola biler man ser i reklamerne omkring juletid. Enorm stor og flot var vognen – bedøm selv på vedlagte billeder
Der blæste en lidt strid vind ind over havnen i Frediricia. Solen kom og gik, men der var da heldivis ikke byger over havnen.
Billede ud over havnen
Trods det lidt kolde majvejr var der mødt næsten 30 biler op omkring kl. 19. DVK lillebælt diskede som sædvanligt op med en dejlig varm kop kaffe i forsommeraftenen. Der blev sparket dæk, og snakken gik over de mange biler og Mc’er.
Billede ind over land
Til min store glæde var der mødt mange Amerikanerbiler op – ca. halvdelen af altallet af biler i alt, deriblandt en Chevy Bel Air fra 57 og en af de mest utrolig flotte Dodge Royale fra 1959 – en US-bil med de flotteste vinger overhovedet.