Du kan sortere i kalenderen, så du kun kan se de events, der interesserer dig – SE HER, hvordan !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Auktion over sjældne veteranbiler – Laurids.com

11. marts 2016 - 5. april 2016

Forsvunden kendt bilsamling dukket op igen

Erik Falslev Jacobsen direktør og ejer af tidl. Nordsøværftet i Ringkøbing. Også kendt som stor bilentusiast og opfinderen af ringkøbingløbet. Erik nåede i den senere del af hans levetid, at opbygge en flot samling af sjældne og yderst flotte biler. I alt nåede han at samle ni amerikanske veteranbiler af mærker som Studebaker, Packard, Buick, Chrysler, Locomobile og Plymouth.

Bilerne var et stort omdrejningspunkt i ringkøbingløbet, hvor han bl.a. selv deltog og kørte i bilerne. Først Chrysleren, så Studebakeren og sidste bil til at deltage i løbet var Packarden.

I 1984 overtager Eriks kone, Helga Jacobsen, hele bilsamlingen efter Eriks tidlige død kort før hans fødselsdag, hvor han skulle være fyldt 62 år.

Helga får konserveret bilerne, hvor de opmagasineres og stilles hen i godt 10 år. Kun få biler af samlingen bliver anvendt i denne periode.

I 1994 går Helga Jacobsen hen og dør, hvor efter hendes nevø overtager samlingen. Nevøen har siden han var helt lille arbejdet på værftet som sommerferiebarn. Her har Eriks store entusiasme for biler skabt en kæmpe interesse for veteranbiler hos nevøen. Da ringkøbingløbet starter op var han også med til at hjælpe til der. På samme vis var det ham Helga ringede til i årene, hvor hun var alene om bilerne. Han kunne skrue i dem og han kunne desuden rigtig godt lide det.

De første 10 år hos nevøen bliver bilerne brugt flittigt – Gerne hver weekend i sommerperioden, til bryllupper, konfirmationer, søndagsture, udflugter mm.

Men med så flotte biler samlet i en samling på samme sted, så skaber det naturligvis en masse opmærksomhed. Hvilket til sidst blev for meget for nevøen. Diverse klubber og privatfolk begyndte at komme på besøg i tide og utide, hvorefter der blev sat lås på porten og fortalte historier om, at samlingen skulle være solgt.

Nu 10 år efter bilerne blev gemt væk står nevøen endelig frem med den oprindelige samling, som han nu ønsker at sælge.

Salget foregår på Lauritz.com, hvor bilerne også kan ses i deres showroom i Egå ved Århus.

De første biler er på auktion fra uge 10 2016 – Resten kommer på i ugen efter. Hammerslag vil ske fra 24. marts og sidste bil har hammerslag d. 5. april.

Bilsamlingen består af:
Locomobile 48, 7. Prs. Limousine, 1917
Packard, Cabriolet De Ville, 1928
Studebaker President, 7 prs. Touring, 1930
Chrysler Imperial, Town sedan, 1931
Plymouth PC, business coupe, 1933
Buick STD., 4 doors sedan, 1928
Buick 90, 7 prs. Limousine, 1934
Buick Special, 4 doors sedan, 1937

Detaljer

Start:
11. marts 2016
Slut:
5. april 2016