Du kan sortere i kalenderen, så du kun kan se de events, der interesserer dig – SE HER, hvordan !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Bellahøj – Copenhagen Historic Grand Prix 2025

august 9 @ 09:00 - august 10 @ 10:00 CEST

Flyvende Citroner og Citroënisterne er igen gået sammen om at deltage med et område fyldt med dobbeltvinklede lækkerier ved et stort event.


Copenhagen Historic Grand Prix er flagskibet i dansk motorsport. Løbet finder sted på Bellahøj i København – altid i starten af august. Eventet byder på action, drama, fuld fart og underholdning for hele familien.
Her har du mulighed for at komme helt tæt på nye og klassiske biler – og kendte og ukendte kørere. Med tæt på 40.000 gæster og 150 kørere er der masser af aktivitet for alle aldre.
Du kan købe billetter på https://chgp.dk/.
Men som medlem af Dansk Citroënklub er der en anden mulighed! Vi vil nemlig rigtig gerne have mange dobbelt-vinklede på Citroën-området! Så hvis du har en Citroën – uanset model og alder – vil vi gerne høre fra dig senest den 15. juli.
Vi kender endnu ikke standpladsens størrelse, men først-til-mølle princippet gælder, så skynd dig at tilmelde dig og din bil/dine biler. Både hverdagsbiler, special-biler og klassikere er velkomne. Bare de har to vinkler!
Bilerne skal være inde på området fra fredag den 7. august før kl. 15:00 til tidligst kl. 18 søndag den 9. august. Det er ikke muligt at forlade området med bilen i dette tidsrum.
Hver deltagende bil får til driver og co-driver to armbånd, som giver adgang til CHGP området hele weekenden. CHGP kræver navnene på de to personer, der er knyttet til din bil, oplyst før eventet.
Vil du gerne melde din bil til klubområdet eller høre mere om eventet, så kontakt de to formænd:
Briand de la Motte
De Flyvende Citroner
brianddelamotte@gmail.com
Kjeld Paaske
Citroënisterne
kjeld.paaske@gmail.com
PS: Du er naturligvis meget velkommen som gæst også uden bil! Vi hygger på standen hele weekenden – med både medlemmer og interesserede, der kigger forbi. Det er også muligt at overnatte i campingvogn eller telt på campingområdet, der ligger lige ved siden af vores stand.

Sted

Bellahøj Park
Bellahøj 16
Hejls, København 6094 Danmark