Du kan sortere i kalenderen, så du kun kan se de events, der interesserer dig – SE HER, hvordan !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Måløv – Classic day 2022

april 10 @ 10:00 - 17:00 CEST

”Classic Day” Invitation til dig med en klassik bil.
Den 10. april 2022, har du mulighed for at lufte din forårsklargjorte klassiske bil, når Dansk Automobil Sports Unions vejsportsudvalg, i samarbejde med et par håndfulde motorklubber fordelt over hele landet, indbyder til ”Classic Day”.
Der er 8 startsteder fordelt over hele DK.
BEMÆRK de forskellige tidspunkter i startbyerne.
Klubberne har hver især lavet et lille lokalt pålidelighedsløb, også kaldet regularity-løb, som enhver kan deltage i.
Læs om arrangementet, og find dit startsted på:
”Classic Day”– Invitation til dig med en klassik bil.
Den 10. april 2022, har du mulighed for at lufte din forårsklargjorte klassiske bil, når Dansk Automobil Sports Unions vejsportsudvalg, i samarbejde med et par små håndfulde motorklubber fordelt over hele landet, indbyder til ”Classic Day”. Klubberne har hver især lavet et lille lokalt pålidelighedsløb, også kaldet regularity-løb, som enhver kan deltage i.

Til Classic Day” kan man møde op i en hvilken som helst bil for at prøve om løbsformen er interessant. Det er jo ikke alle vore klassiske biler, som er kommet ud af stalden endnu den 10. april.

Under Dansk Automobil Sports Union findes mange forskellige motorsportsdiscipliner man kan udøve. De fleste kender til motorløb på baner, både med standardbiler, formelbiler og gokarts. Mange kender også lidt til rally og bilorienteringsløb.
Pålidelighedsløb for klassiske biler er en anden måde at køre motorløb på, og er samtidig en sjovere måde at bruge sin klassiske bil på, end blot at køre en tur i godt vejr med termokanden i bagagerummet. Ikke fordi det ikke er hyggeligt, men det giver en anden dimension, at man kan bruge sin bil i konkurrenceøjemed, og samtidig komme ud blandt andre mennesker, med samme interesse.
Ved pålidelighedsløb forstås et løb på offentlig vej, hvor deltagerne skal overholde forskellige gennemsnitshastigheder. Løbene køres som oftest efter et tydeligt kort, hvor der er indtegnet nummererede punkter, som man skal køre igennem i rigtig rækkefølge. Undervejs møder man nogle skilte med et bogstav på, som noteres ned i det udleverede kontrolkort, så man kan se om deltagerne har kørt den rigtige rute.

På ruten kan der være nogle tidskontroller, som er placeret af løbstilrettelæggeren uden deltagernes viden – altså hemmelige tidskontroller. Her gælder det om at passere kontrollen på det rigtige tidspunkt, hvilket vil sige i det rigtige sekund i forhold til den kørte distance. Gennemsnitshastigheden kommer aldrig over 50 km i timen, så her kan alle være med.

For at køre prøveløbet på ”Classic Day” kræves ikke meget udstyr. 2 personer i bilen, en kuglepen og en lille lineal, så er man kørende. Du kan på denne dag bare komme i din ”normale” bil, hvis nu den klassiske ikke er kommet helt ud af garagen endnu.
Skulle det vise sig, at nogle finder det interessant at køre pålidelighedsløb, passer det lige med, at det efterfølgende er muligt at deltage i sæsonens løb, som netop ligger i perioden sig fra april til oktober.
På vedlagte kort kan du se hvor og hvornår Classic Day afholdes i dit område.

Detaljer

Dato:
april 10
Tidspunkt:
10:00 - 17:00 CEST
Begivenhed Kategorier:
,
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/261381959515920/?ref=newsfeed

Sted

Stelvio Automobil
Værkstedsby 93
Måløv, Sjælland 2760 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside