Du kan sortere i kalenderen, så du kun kan se de events, der interesserer dig – SE HER, hvordan !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Motor Nostalgi på Østervold – Randers

11. april 2015 @ 09:00 - 15:00 CEST

HP-bilnostalgi.dk og Dansk Vintage Motor Club – klubben hvor de ægte ildsjæle dyrker deres hobby – arrangerer igen i tæt samarbejde med Randers Cityforening MOTOR NOSTALGI PÅ ØSTERVOLD.
Efter en lang mørk vinter, hvor dagene bare blev kortere og kortere, længes vi alle efter det dejlige danske forår, så vi for fuld udblæsning igen kan lufte vore køretøjer medens vi er så heldige stadig at være til på denne herlige planet, hvilket jo ikke er en selvfølge.
Derfor: Sæt noget ind på din oplevelseskonto!
Tag fri denne lørdag og læs køretøjet med familie og venner, uanset om køretøjet har 2, 3 eller 4 hjul, husk picnic-bordet og de små klapstole, termokanden med kaffe, øl og vand eller måske en flaske god rødvin og lidt franske kartofler.
Sæt kursen mod det smukke Østervold i Randers Centrum, hvor vi iflg. aftale med Randers Cityforening har fået hele det flotte lukkede areal til vores rådighed på denne forårs-lørdag.
Her udstiller vi vore flotte køretøjer, her mødes vi, her er der tid og lejlighed til at tale sammen, her leves livet – ja, vi kalder det livskvalitet.
Mange Randers borgere møder op og beundrer vore køretøjer.
Alle er meget velkommen – du behøver ikke være medlem af vores klub – bare mød op til en hyggelig dag, hvor vi sammen tager hul på den nye sæson 2015.
Af hensyn til planlægning, herunder evt. afspærring af Østervold-trafikken, må i godt lige ringe eller sende en mail om jeres deltagelse.
Selv om Østervold er et stort område, så er der jo ikke ubegrænset plads.

Detaljer

Dato:
11. april 2015
Tidspunkt:
09:00 - 15:00 CEST

Sted

Randers
Østervold
Randers, 8900
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside