Du kan sortere i kalenderen, så du kun kan se de events, der interesserer dig – SE HER, hvordan !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Motor Nostalgi – Randers

9. april 2016 @ 09:00 - 15:00 UTC+0

Efter en lang mørk vinter længes vi alle efter det dejlige danske forår, så vi for fuld udblæsning igen kan lufte vore kære køretøjer medens vi er så heldige stadig at være til på denne herlige planet, hvilket jo ikke er en selvfølge.

Derfor siger vi: Sæt noget ind på oplevelseskontoen!

Tag fri en dag og læs køretøjet med familie og venner, uanset om køretøjet har 2, 3 eller 4 hjul, husk picknic-bordet og de små klapstole, termokanden med kaffe, øl eller måske en flaske god rødvin og lidt franske kartofter.
Kør til det smukke Østervold i Randers Centrum, hvor vi iflg. aftale med Randers Cityforening har fået hele det flotte lukkede areal til vores rådighed denne dejlige forårs-lørdag.

Her udstiller vi vore flotte køretøjer, her mødes vi, her taler vi minsandten med hinanden, her leves livet – ja, vi kalder det livskvalitet.

Motor Nostalgi på Østervold er noget af det første der sker i 2016, lige inden en ny sæson for alvor begynder. Og husk nu begejstringens glæde over det alt sammen, begejstringens glæde er ganske gratis og afgjort sundt for helbredet.

ALLE er meget velkommen – du behøver ikke være medlem af vores klub – bare mød op til en hyggelig dag.

Altså mødes vi lørdag den 9. april 2016 på Østervold i Randers. Af hensyn til planlægning, evt. afspærring m.v. må i godt lige ringe eller maile – helt uforbindende – om jeres deltagelse. Selv om Østervold er et stort område, så er der trods alt grænser for, hvor mange køretøjer, der er plads til.

Det er ganske gratis at deltage, alle vil modtage en gratis 40 siders MesseAvis udgivet af BilMesse & Brugtmarked i Fredericia. Her er masser af læsestof.

Detaljer

Dato:
9. april 2016
Tidspunkt:
09:00 - 15:00 UTC+0