Du kan sortere i kalenderen, så du kun kan se de events, der interesserer dig – SE HER, hvordan !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Oldtimerløbet – Gråsten, Flensborg

30. maj 2015 @ 08:00 - 17:00 CEST

Oldtimerløbet har været på banen siden 1991, hvor det første startskud lød

Oldtimerløbet har efterhånden en lang historie bag sig, og er den vel nok største årlige begivenhed i Gråsten.

Hvert eneste år strømmer de stolte ejere af motorhistoriske køretøjer til Oldtimerløbet i Gråsten, for at vise og blive set af et meget stort og interesseret publikum. Et publikum som først og fremmest fylder Oldtimerpladsen, men som også står langs løbsstrækningen der går ad Fjordvejen langs Flensborg Fjord og vinker med flag og hygger sig. Mange har sat bord og stole ud til vejen for at nyde Oldtimerløbet.

Ringriderpladsen i Gråsten danner rammen om Oldtimerløbet, der hvert år tiltrækker over 1000 køretøjer til festen.
Alt fra “røvskubbere”, veloer, kabinescootere, knallerter og motorcykler samt biler, traktorer og lastbiler fra alverdens lande pryder Oldtimerpladsen og Gråsten og omegns gader til denne motorhistoriske begivenhed.
Mange publikummer vil nikke genkendende til køretøjer de kan huske fra barndommen, men også undres og beundre modeller man kun har hørt om eller slet ikke vidste eksisterede.

Hvert år kommer der nye til, men mange har også gjort det til en tradition at deltage. Ofte bruges Oldtimerløbet som en oplagt grund til at få et projekt gjort køreklart, så det kan køre med i Oldtimerløbet.
Heldigvis er det ikke et race, hvor det gælder om at komme først over en målstreg, men mere et motionsløb for både Ford T og Fiat 500.
Traktorerne tager en kortere rute rundt i Gråsten by. Det er en fornøjelse at se og høre de mange forskelligartede køretøjer, når startskudet går, og interessant at overvære præmieoverrækkelsen, når køretøjerne vender tilbage fra Flensborg. Der er flere slags præmier og pokaler i alle klassementerne, som f.eks. omfatter bedst restaurerede bil eller mest originale knallert.

Kom selv og oplev stemningen og bliv klogere på den motorhistoriske udvikling.

Detaljer

Dato:
30. maj 2015
Tidspunkt:
08:00 - 17:00 CEST

Sted

Ringridderpladsen
Kirkegårdsvej
Gråsten, 6300
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside