Du kan sortere i kalenderen, så du kun kan se de events, der interesserer dig – SE HER, hvordan !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Nærum – Bulder og Brag 2024

januar 10 @ 18:30 - 20:30 CET

INVITATION TIL “BULDER & BRAG”, ONSDAG DEN 10. JANUAR, 2024, KL. 18.30: MASERATI – ITALIENSK PASSION OG FULDBLOD I CITROËN-ÅRENE.
I anledning af Maserati-særudstillingen præsenterer vi, onsdag den 10. januar, 2024, klokken 18.30, endnu et BULDER & BRAG-arrangement på Sommer’s Automobile Museum i Nærum.
Du kan denne aften se, høre og opleve fire fabelagtige biler fra årene, hvor Maserati var ejet af Citroën – en af de mest spændende perioder i Maseratis lange historie, hvor en stribe nye modeller med ny teknologi løftede Maserati ind i en ny tidsalder.
Adgang koster 100 kr. for voksne. Heri indgår kaffe, vand og kage. Børn/unge under 18 år har gratis adgang sammen med en betalende voksen.
Vi håber at have plads til alle, der tilmelder sig, men tilmelding er ”først til mølle”. Derfor hurtig tilmelding med antal deltagere til Lone Solberg på: lone.solberg@e-sommer.dk.
Dørene åbnes klokken 18.00 og museet lukker kl. 21.
Program:
Kl. 18.30 fortæller Michael Sehested Lund baggrundshistorien om Maserati i årene, der fulgte under Citroëns ejerskab. Det hele startede med, at Citroën havde brug for en passende motor til en ny Grand Tourer (den kommende SM-model), som var under udvikling. Citroën fik motoren, men det betød også, at spændende teknologi gik den anden vej og bidrog til at forny Maseratis model-program, som blandt andet omfattede biler med centermotor.
Ejerne af de fire biler: Citroën SM med Maserati-motoren, Maserati Indy, Maserati Merak og Maserati Khamsin kommer også og fortæller om deres respektive biler.
Aftenen rundes af med, at bilerne startes op.
De fire pragtfulde biler, der gås i dybden med på dette BULDER & BRAG-arrangement, indgår som en del af vores store Maserati-særudstilling, men du er naturligvis meget velkommen til også at se muséets øvrige biler på aftenen.
Husk at muséet normalt har åbent under særudstillingen alle onsdage 18-21 og søndage 14-17. Maserati særudstillingen løber frem til søndag den 17. marts 2024.
Sommer’s Automobile Museum … drevet af bilentusiaster – for bilentusiaster!

Detaljer

Dato:
januar 10
Tidspunkt:
18:30 - 20:30 CET
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://sommersautomobilemuseum.dk/

Sted

Sommer’s Automobile Museum
Nærum Hovedgade 3
Nærum, Sjælland 2850 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside