I december 2013 løftede Steen og jeg motoren ud, da det ikke er muligt at tage bundkarret af mens motoren sidder i bilen, fordi bilen er forhjulstrukket, og forbroen ligger under motoren. Motoren blev kørt til Steen’s værksted, og her konstaterede han at plejlstangslejet på cylinder 6 var slidt ned – sandsynligvis fordi en oliekanal i krumtappen var tilstoppet? Vi besluttede nu at købe en renoveret krumtap i USA, da krumtappen var så nedslidt på cylinder 6, at det ikke var muligt at slibe den ned og få nye plejlstangslejer i overstørrelse. Nu var årsagen til bankelyden fundet, og fra det tidspunkt gik det bare fremad
I løbet af januar indkøbte jeg mange dele, som vi udskiftede, mens motoren var adskilt i atomer: renoveret krumtap med nye hoved og plejlstangslejer, ny oliepumpe, nye stempelringe, nye takthjul og kæde, og mange andre dele. Steen opmålte motoren totalt, så vi var sikre på, at der ikke var andre dele som burde udskiftes mens motoren var adskilt, og den eneste større del der burde udskiftes var plejlstangen på cylinder 6. De fleste dele blev indkøbt gennem www.rockauto.com som har næsten alle dele til min bil og flere hundrede andre både US-biler og europæiske biler.
Mens motoren blev hovedrepareret rengjorde jeg motorrum, undervogn og hulrum samt malede og præserverede alle dele med sort maskinemalje og textyl. Dog ingen textyl i motorrum og på synlige dele på undervognen, idet jeg har den philosophi, at man skal kunne arbejde i motorrum og på undervogn – stort set med hvide handsker, uden at få sort olie på.
Nu nærmede tiden sig hvor Toroe’en skulle til registreringssyn, inden den skulle have sin debut på de danske landeveje. Der blev arbejdet hårdt i værkstederne, både hos Steen og hjemme på Flemminggaard. Så oprandt dagen hvor 455’eren blev hentet hjem og løftet i vognen – noget af et vovestykke, da maskinen jo vejer over 500 kg. Men girafkranen fra Viborg holdt, og der kom ikke en skramme på kareten, selvom jeg sank en klump, da motoren blev løftet op, og kørt ind over forskærmen. Men Steen havde jo prøvet det før, så han var tilsyneladende helt uberørt af situationens alvor. Alt gik som planlagt, og efter en lille times baksen med dyret sad den igen på sin plads i motorrummet.
Nu stod arbejdet foran mig med at få alle rør, kabler og ledninger monteret, inden den store dag oprandt hvor vi kunne starte motoren. Steen havde fremstillet et lille værktøj, så vi gennem hullet for strømfordeleren kunne sikre os, at der var olie hele vejen rundt i motoren, inden den blev startet. Vi ventede med at sætte tændrør i motoren, indtil vi havde tørnet den med starteren, så vi også var sikre på at benzintilførslen var OK. Så kom det store øjeblik.
Vi monterede tændrør og motoren startede velvilligt ved den mindste berøring af tændingslåsen J
