Jeg købte min Oldsmobile Toronado i 2012. Under en tur til København, så jeg til min store overraskelse på en handelsplads en enorm stor amerikanerbil.
Jeg viste min kone den, men da vi havde lidt travlt med at skulle nå et tog til København, kunne vi ikke stoppe op og se på den. Under hele fødselsdagen tænkte jeg på bilen, som jeg troede var en Oldsmobile Toronado – men var bestemt ikke sikker.
Da vi kom hjem fra København og igen kom forbi handelspladsen, så jeg igen bilen, og kørte straks derind og talte med sælgeren. Et par dage senere ringede jeg til handelspladsen, og bad sælgeren komme med bilen – en Oldsmobile Toronado fra 1973 – så jeg kunne få den op på min lift og se den under bunden.
Jeg har altid været facineret af Oldsmobile – især en Oldsmobile Toronado, samt det faktum at der næsten ikke er nogen Olds-biler i Danmark. Denne bil var Olds’s topmodel og den absolut største Oldsmobile kunne præstere på den tid. Det endte derfor også med, at jeg købte bilen til fornuftige penge, og byttede to ikke restaurerede 1960 folkevogne og fire folkevognsmotorer ind i handlen. Det viste sig senere, at ham der havde solgt sin Oldsmobilen Toronado til handelspladsen senere købte de to folkevogne jeg havde byttet ind i handlen. Verden er somme tider meget lille 🙂
Se vedlagt billeder af Olds’en som den blev købt. Undervognen på Toronadoen viste sig at være i god stand. mens bilens ydre trængte til en kærlig hånd, og bagkofangeren samt frontklappen var gennemrustet.