LRCC – Low Riders Car Club arrangerede årets første cruise i klubben, Langfredag d. 18. april 2025.
Over 20 biler mødte op med højt humør i klubbens lokaler, og trodsede en gråvejrsdag i Horsens. Efter hyggelig snak med en kop kaffe og lidt dækspark kørte vi en ca. 50 km tur i Horsens omegn, og endte op i fantastiske lokaler i en tidligere vognmandsgarage i den lille landsby Hornborg – i øvrigt ikke langt fra min tidligere bopæl “Flemminggaard” i nabo-landsbyen Flemming.
Det viste sig, at vi var på besøg hos Michael Vindbæk Krach fra firmaet: MUSCLE CAR GARAGE – en fantastisk garage med lift amerikanerbiler og alt hvad der bimler og bamler af udstyr og reservedele til amerikanerbiler.
Efter Cruise kørte bilerne tilbage til klubbens lokaler i Horsens, hvor man serverede “Jyske Tapas” – Grillede pøler. Tak til klubben og arrangørerne for en go’ eftermiddag med skønt dækspark på en dejlig forårsdag.