Rapport fra Veterantræf – Kalø Slotsruin

Vejret var rigtig godt med høj sol og vindstille i Flemming tirsdag d. 19. maj 2015, så jeg besluttede mig til at køre til Kalø Slotsruin til veterantræf den tirsdag.

På vej derop kørte jegf ind i en kraftig haglbyge nord for Århus på Genå-motorvejen. Jeg var nødt til at sænke farten betydeligt , da haglene var på størrelse med marmorkugler 🙁

Da jeg ankom til parkeringspladsen ved Kalø var vejret slået om til sol, men der stod en strid vind fra syd ind over land, og der var store skumtoppe på vandet.

Kalø Slotsruin 19. maj 2015
Kalø Slotsruin 19. maj 2015

Der var kun omkring 10 biler mødt op, heriblandt kun én Amerikaner foruden min – en flot Corvette fra 61′. Efter at have spist et par pølser i kiosken blev det for meget med vejret, så jeg kørte hjem allerede kl. 20, hvor bestanden af veteranbiler var faldet til en 5-6 stykker.

En go’ køretur på knap 200 km som kostede mig ca. 400 kr. i benzin. Da jeg kørte hjem tankede jeg, og måtte til min store glæde konstatere, at benzinforbruget på Toronadoen var faldet drastiks til 5 km/liter. Før Brian fra Buick-klubben justerede karburatoren i oktober sidste år var benzinforbruget 3 km/liter – så en betydelig forbedring 🙂