Rapport, Veterantræf i Ry og Gl. Ry 16. april 2015

Vejret var såmænd rimeligt. Høj sol fra en næsten skyfri himmel, så umiddelbart skulle man tro, at det var godt vejr for veteranfolket. Men der blæste en stiv kuling fra vest, så selv om temperaturen var tæt på 10 grader, føltes det som om luften var omkring frysepunktet.

omlring 20 biler i Ry 16. april 2015
omlring 20 biler i Ry 16. april 2015

Der var vel omkring 20-30 biler og det samme antal MC’er (mens jeg  var der fra 18-19). Jeg bød mig selv på en Pulled Pork Burger i Kvickly, men det var da en stor skuffelse. Der var ca. 3 gange så meget salat som kød i burgeren, så det var da både første og sidste gang jeg byder mig selv en sådan.

Men det er jo altid rart at tale med ligesindede, selvom der kun var 5 amerikanerbiler – bemærk den fine Bel Air ’59 først i billedet.

Så gik turen til Den gamle flyveplads ved Gl. Ry. Det var første træf i 2015 på denne træfplads. Fremmødet på dette træf var heller ikke det største. Kun omkring 10 biler og samme antal MC’er (mens jeg var der ca. kl. 19.30).

Retro Pølsevogn i Gl. Ry 2015
Retro Pølsevogn i Gl. Ry 2015

Der var trods det kølige vejr kø ved pølsevognen i Gl. Ry. Jeg tog revance fra Ry og købte en go’ gammeldavs Hot Dog med ristet pølse og hele svineriet – det var bedre 🙂