Alle indlæg af Peter

Renovering af karosseriet på min Olds Toronado 73′

I løbet af vinteren 2012-2013 gjorde jer bilen klar til syn. Jeg demonterede alle kromlister, og fandt lidt rust i skærmkanterne. Det var lidt vanskeligt at reproducere skærmkanterne, da de jo er ”dobbeltkrumme”, men jeg fandt en video på Youtube, hvor det var vist hvordan man fremstiller en dobbeltkrum overflade ved at banke det ud med en håndhammer. Jeg rensede hele undervognen for overfladerust, og malede alt sort med mat maskinemalje.

Den gennemrustede bagkofanger var et problem! – indtil jeg fandt én på Ebay i USA. Det var et firma, der har specialiseret sig i kofangere. Jeg købte den og fik den transporteret til Danmark med ”ShopUSA” og betalte kun under 1.000 kr. for kofangeren – vel at mærke leveret på min gårdsplads. Det viste sig, at der kun var nogle små blistre på kofangeren i overfladen, så en go’ gang knofedt og ”autovenol” så var kofangeren som ny J Sådan en kofanger på en Olds er jo ikke bare letvægtsplastik som på moderne biler. Den vejer mere end 50 kg. Så jeg var nødt til at have hjælp af mine to svigersønner til at montere den – to til at holde den mens jeg lå under bilen og satte skruerne på plads.

I foråret 2013 var jeg så langt, at bilen nu skulle til registreringssyn. Jeg kørte til en mekaniker, for at få indstillet lyset, efter at have monteret nye paraboler indkøbt på Ebay i Tyskland. Ved samme lejlighed fik jeg justeret tændingen og CO, samt efterprøvet bremserne på en bremsestand, så bilen ikke risikerede at blive kasseret til syn på småting. Da jeg kom for at hente bilen, bankede motoren pludseligt voldsomt, så jeg var nødt til at udsætte synet.

Jeg gik fuldstændig i sort over bankelyden, og blev nærmest deprimeret, indtil min kone trøstede mig med, at det jo kun er et spørgsmål om penge

IMAG0376

Rapport fra: Veterantræf på Karoline – den gamle Lillebæltsbro

Kører til Karolinetræf nu på søndag d. 7. september 2014.

Der er træf ved Karolines Restaurant og isboderne ved den gamle Lillebæltsbro hver den første søndag i måneden – i sommerhalvåret.

Det er første gang jeg er med på dette træf. Ikke fordi jeg aldrig har været der – nej, jeg er jo gammel Fredericiadreng, så jeg har jo været ved den gamle Lillebæltsbro og spise is allerede tilbage i 50’erne.

Spændende om vejret fra den her uge holder. Hvis det er tilfældet kommer der nok enormt mange biler og MC’er – på samme måde som i Tørskind Grusgrav.

Oldsmobile TORO 73

Rapport fra træf i Tørskins Grusgrav d. 3 september 2014

Det var en utrolig aften. Vejret viste sig fra sin allerbedste side, og der var mødt mere end 300 veteranbiler op på træfpladsen.

Det allerbedste ved aftenen var at jeg mødte Michael fra Facebookgruppen med hans 88’er fra 1959 – flot bil. Derudover talte jeg med ejerne af to andre Olds; en 88 fra 1957, og en 88 fra 1960. meget fine biler alle tre.

Træffet i Tørskind var det sidste i år, så det var den helt rigtige afsked med 2014.

ipad 034

Rapport fra: Træf på havnen i Fredericia

Jeg kører til træf på havnen i Fredericia i morgen tirsdag d. 2. september. Håber jeg ser andre Olds der, men det er nok desværre ikke ret sandsynligt, da der jo er temmelig få Olds i Danmark i det hele taget.

DVK Lillebælt arrangerer veterantræf hver tirsdag aften på havnen i Fredericia. Der plejer at komme 20-50 biler, alt efter vejret. Vejrudsigten for tirsdag ser rigtig god ud, så jeg håber, der kommer mange biler.

ipad 024

Køb af Oldsmobile Toronado

Jeg købte min Oldsmobile Toronado i 2012. Under en tur til København, så jeg til min store overraskelse på en handelsplads en enorm stor amerikanerbil.

Jeg viste min kone den, men da vi havde lidt travlt med at skulle nå et tog til København, kunne vi ikke stoppe op og se på den. Under hele fødselsdagen tænkte jeg på bilen, som jeg troede var en Oldsmobile Toronado – men var bestemt ikke sikker.

Da vi kom hjem fra København og igen kom forbi handelspladsen, så jeg igen bilen, og kørte straks derind og talte med sælgeren. Et par dage senere ringede jeg til handelspladsen, og bad sælgeren komme med bilen – en Oldsmobile Toronado fra 1973 – så jeg kunne få den op på min lift og se den under bunden.

Jeg har altid været facineret af Oldsmobile – især en Oldsmobile Toronado, samt det faktum at der næsten ikke er nogen Olds-biler i Danmark. Denne bil var Olds’s topmodel og den absolut største Oldsmobile kunne præstere på den tid. Det endte derfor også med, at jeg købte bilen til fornuftige penge, og byttede to ikke restaurerede 1960 folkevogne og fire folkevognsmotorer ind i handlen. Det viste sig senere, at ham der havde solgt sin Oldsmobilen Toronado til handelspladsen senere købte de to folkevogne jeg havde byttet ind i handlen. Verden er somme tider meget lille 🙂

Se vedlagt billeder af Olds’en som den blev købt. Undervognen på Toronadoen viste sig at være i god stand. mens bilens ydre trængte til en kærlig hånd, og bagkofangeren samt frontklappen var gennemrustet.

køb 1 køb 2 køb 3