Du kan sortere i kalenderen, så du kun kan se de events, der interesserer dig – SE HER, hvordan !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Horsens Rock i Lunden 2023

2. juni 2023 @ 18:00 - 23:30 CEST

Er I klar til endnu en fest?! For det bliver en KÆMPE FEST til denne aften i Lunden, hvor vi skal mærke ungdommens intense og autentiske nerve for fuld hammer – helt ud over scenekanten!
For denne aftens über-cool artister til Rock i Lunden, er nemlig EKSPERTER i at lave den vildeste fest! Så bare glæd jer til Blæst og Kesi på scenen i Lunden!!!
BLÆST
Vær klar til at blive blæst bagover til den anden aften i Lunden af det danske band Blæsts melodiske pop- og elektropop-hits. Med ørehængere som ”Ego” og ”Juice” har de skabt sig et navn på den danske pop-scene efter de blev dannet for kun få år siden.
Blæst var et af de mest travle live-bands sidste år. Som om historien om Blæsts festlige koncerter var løbet dem i forvejen, mødte de fire unge musikere fulde huse over hele landet, kun på baggrund af deres EP udgivelse ‘Vindstille’ fra året før. Attituden er tilbagelænet og ubesværet, men de groovy, delikate popsange er båret af en ukuelig musikalsk fremdrift. Blæst er indbegrebet af ørehængende melodier med en lyrik, der omfavner det nære og de små hverdagsøjeblikke, som rummer stor poesi, hvis man blot ser efter.
Blæst består af Lauge Kjærulf, Valentin Buchwald Pedersen, Anders Bondo og Fernanda Rosa, og de vandt i år prisen ”Årets nye artist” til The Voice 2022, og de var også nomineret som ”Årets nye live band” til Danish Music Awards 2022. Kæmpe præstationer for et ungt band, som vi glæder os til at feste med i Lunden næste sommer.
KESI
Aftenens anden artist rimer på flyvende og energifyldte live-shows, og det er ingen anden end rapperen Kesi, der til sommer gæster Lunden. Han turnerer med sit nye album ”30 Somre”, hvor livsglæden, kærligheden og nuet er i fokus – perfekt til en sommerfest med kolde fadøl.
Kesi er en af landets stærkeste live performere, og han lagde den ene festival-scene ned efter den anden i sommers med sit gigantiske bagkatalog af hits som fx ”Søvnløs”, ”Kom Over” og ”Blå Himmel” fra hans album ”BO4L” fra 2020.
Han har med sin usammenlignelige energi på en scene cementeret sin plads som en af Danmarks allerstørste rap- og popnavne, og vi er så klar til at danse, vugge og kramme i takt til Kesis brag af en koncert i Lunden

Sted

Lunden Horsens
Sundvej
Horsens, Østjylland 8700 Danmark
+ Google Maps