I sommeren 2014 satte jeg min Opel GT 1969 til salg på forskellige web sites. Jeg fik en del tilbud om at bytte GT’en med andre veteranbiler., men jeg ville jo helst have en Amerikaner, og allerhelst en Olds.

Jeg fik en del tilbud om bytte og et par tilbud om køb, men dem der ville købe havde nok ikke pengene? Jeg tror det er meget svært at sælge veteranbiler i dag, nok fordi de fleste sidder tungt på pengepungen, da krisen jo stadig har et godt tag i lille Danmark. Det er nok ikke så svært at sælge, hvis man sætter prisen lavt, så køber umiddelbart kan se, at det er en mægtig forretning at købe lige nu. Men der er i dagens Danmark nok ikke mange der køber en veteranbil som investeringsobjekt, da priserne jo stadig ser ud til at være faldende, eller i det mindste stabile – men der er nok ikke noget der i øjeblikket ser ud til at priserne er for opadgående.

Hvorom alting er så fik jeg som sagt en del byttetilbud hvor nogle af de mest interessante var:

1. Jaguar XJS V12 fra 1976. En lækker racing green Engelsk fuldblods sportsvogn med en enorm V12 motor. Næsten ikke til at stå for, men alle jeg talte med om byttet frarådede mig at få en Jaguar V12, med mindre jeg havde lyst til at stå på hovedet i motoren hver anden dag. Flere sagde også, at motorrummet er så tætpakket, at bare man skal skifte en ganske lille del, skal man adskille rigtig mange andre dele for at kunne komme til den del man skal skifte. Så jeg takkede pænt nej til tilbuddet, selv om det var med blødende hjerte.
2. Ford A fra 1930, som jeg besluttede mig til også at takke pænt nej til, da jeg synes den type bil er lidt for gammel til mig. Jeg indså ved den lejlighed, at det jeg søgte var en amerikaner fra 1955-1965 eller deromkring, da det jo var mine drømmebiler, dan jeg var dreng og ung mand.
3. Jeg fandt en del amerikanerbiler på forskellige sites, og kontaktede dem for at se, om de var interesseret i at bytte med min Opel GT. En af dem der var lidt bid på var en sort Ford Mercury Parklane fra midt i 60’erne. En rigtig flot ambassadevogn med skrå fremadvendt bagrude. Da jeg fik set rigtig på billederne konstaterede jeg, at det var for gennemrustet til mig især i taget, så også her måtte jeg melde pas, selvom det var lidt svært.
4. Så har jeg fået 3 henvendelser fra USA, hvor nogen påstår at ville købe GT’en. Jeg har også takket nej til dem alle, da jeg har på fornemmelsen, at der er tale om svindlere, som trækker en bankoverførsel tilbage når de har fået bilen på et skib her i Danmark L
5. Endelig henvendte der sig en mand fra Nordjylland som gerne ville bytte sin Buick Le Sabre med min Opel GT. Han vidste ikke meget om vognen, da han havde købt den i år til sin søn, der viste sig alligevel ikke var interesseret. Senere har jeg fået kontakt til en tidligere ejer, der fortalte at bilen var importeret fra Holland i 2007 og blev registreringssynet i 2008, hvor det ser ud som om den har gået 190.000 km, men da speedometret i dag står på ca. 19.000 Miles = ca. 30.000 km. er din min faste overbevisning at man ved registreringssynet har gået ud fra at den har gået 119.000 Miles = 190.000 km – hvilket er meget usandsynligt, set i relation til vognens stand, så jeg vælger at tro, at den kun har gået de 30.000 km. Vognen har fået pakket om og malet motoren en tidligere ejer sandsynligvis har fyldt syntetisk motorolie på den, hvorefter de oprindelige pakninger er gået til. Jeg slog til og byttede min Opel GT med denne Buick Le Sabre – en rigtig 60’er direktionsvogn.