Brædstrup Avis skriver første omtale i 2020 af Køretøjer og Stegt Flæsk i avisen uge 7.2020
Alle indlæg af Peter
Rapport fra Åbent Hus – Jonssons Speed Shop, Stensballe
Vejret var fint med strålende sol fra en skyfri himmel, så på trods den lidt kolde vind var der stort fremmøde ved Åbent Hus i Stensballe d. 5. april 2015.
Der var mødt mange veteraner op – ca. 40 Amerikanerbiler og omkring 10 Europæere, heriblandt Kim med sin enormt fine Mercury Park Lane fra 1959 samt Carsten med sin hvide Rolls Royce
Jeg fik lejlighed til at uddele Flyers for begivenheden “US-Biler i Texas Town”, og vil fortsætte med at reklamere for dette arrangement på alle de træf jeg deltager i her i foråret.
De fremmødte bilentutiaster var i højt humør, og der belv snakket meget bil og sparket en del dæk. Værterne diskede op med pølser med brød, øl, vand og kaffe med kage – helt overdådigt. Morten fortalte, at han har holdt dette arrangement de sidste 8 år, hver gang påske-søndag.
Stor tak til værterne for et rigtig godt arrangement.
Rapport fra Boosted Tour – Horsens
Vejret var ikke med dette lille træf ved Dækimporten i Horsens onsdag d. 1. april 2015. Det var rigtíg koldt og blæsende, så mange Amerikanerbilejere valgte tilsyneladende at blive hjemme i den varme stue, i stedet for at starte V8’eren
Mellem kl. 17 og 19 kom der kun 6 amarikanerbiler, heriblandt min tidligere ’62 Buick Le Sabre – så vi var 2 Buick’s, 2 Camaro’s, 1 Pontiac og 1 Cadillac – ikke mange 🙁
Men der var mange almindelige biler, og i særdeleshed temmelig mange ved HJ-Rullefeldt, hvor unge mennesker flokkedes om rullefeldtet for at se hvor mange HK motorene kunne yde.
Jeg vovede det ene øje, og satte min ’58 Buick Specisl Reviera på rullefeldtet for at se hvor mange HK der er tilbage i den 57 år gamle motor.
I de originale specifikationer er der anført, at motoren: 364 CI = 6 Liter med manuelt gear har 254 HK, men på rullefeldtet viste det sig, at der kun er 157 HK tilbage. Hvad årsagen er, kan der kun gisnes om? Måske er motoren bare slidt, eller også var rullefeldtet ikke indstillet korrekt? Jeg skal lige have undersøgt hvilke HK der måles om det er SAE, Din eller brake HP – og så omregnet til den enhed der blev brugt i 1958.
Men pyt, det gælder jo ikke om at køre stærkt, men derimod om at køre i en fed Veteran-Amerikanerbil
Rapport fra første veterantræf i Ry 2015
Ny Ry veterantræf afholdes ved Kvickly i Ry hver torsdag fra kl. 17
Jeg tog chancen og startede min ny ’58 Buick Special og kørte til Ry – selvom jeg jo godt vidste, at dette træf lå meget tidligt på sæsonen.
Det viste sig da også, at der ikke var mange bilentusiaster, der vovede sig ud, selvom vejret var helt perfekt med sol fra en klar himmel. Der dukkede kun omkring 30 biler op på træfpladsen
Jeg købte i øvrigt et lækkert måltid i Kvickly – en bøfsandwich med det hele, for kun 55-. Det bliver ikke sidste gang, selvom jeg skal opfinde en undskyldning for ikke at være sulten, inden jeg kører hjemmefra til træf 🙂
Men pyt, jeg fik lejlighed til at få afprøvet kareten, efter at have fyldt ny motor- og gearolie på om eftermiddagen. Det viste sig her, at der kun var under ½ liter gearolie på, selvom der skal være 1½ liter på efter forskrifterne. Hvad kan man udlede af det? Ja det gør åbentbart ikke noget at der er en lille lækage i pakningerne i gearkassen – den klarer sig med meget lidt, eller også har jeg været heldig, at der ikke skete noget med gearkassen 🙂
Nå men – never mind – jeg tager til Ry igen, når vi er gået over til sommertid, og det ikke er mørkt kl. 18.30 – men forhåbentligt først efter kl. 20
Ny Buick Riviera Special 1958 i garagen 2015
Så er der en ny veteranbil i garagen igen. Denne gang et rigtigt dollargrin, så jeg kan næsten ikke vente med at skrive om det her på min Blog.
Denne gang er det en Buick Riviera Special fra 1958 – GM’s 50 års jubilæimsår, hvor man åbentbart besluttede sig til at forsyne alle GM’s nye biler med mest mulig krom. Buick fabrikkerne var nok den division i GM som lagde mest krom på.
I 1958 fik Buick et temmelig anderledes design – set i relation til tidligere år, og efter min mening er der tale om et af de mest stilrene og lækre design som Buick nogensinde har produceret. Bemærk de mange lister og emblemer også på kølerhjelmen
Bilen har en 364 V8 motor med manuelt gear. Ikke mange biler i blev leveret med manuelt gear i disse år (og for den sags skyld senere), så jeg er særligt stolt af at eje en af de eneste af den type.
Vognens lakering er den tidstypiske to-farve i lys og mørk grøn, og enteriøret har de samme farver både betræk og instrumentbrædt.
Montering af ny himmel i Buick 1962
Himlen i min Buick trængte enormt til at blive udskiftet, så jeg købte en spritny himmel på EBay i USA til 165 $, så inden himlen stod på min gårdsplads med hjælp fra ShopUSA kostede den mig ca. 1.500 kr. men det synes jeg ikke der er noget at sige til
Jeg besluttede mig til at udskifte himlen i juledagene i 2014, hvor der jo ellers ikke er så meget at give sig til. Jeg startede det lille projekt med at finde nogle videoer på Youtube, og fandt efter nogen søgen en video hvor man udskifter himlen på en 50’er Gm vogn: https://www.youtube.com/watch?v=y7LAIS8X45I en rigtig god og instruktiv video med en mand som har prøvet det før, og som er god til at vise tingene og samtidig forklare hvad man skal være opmærksom på og hvad han gør.
Allerførst demonterede jeg loftlys, tøjkroge, bakspejl paneler ved siden af bagruden og solskærme. I pakken jeg fik fra US var der loftmateriale til at ombetrække solskærme og paneler, så det er et lille delprojekt.
For at kunne komme til at demontere himlen demonterede jeg også de stållister der sidder mellem toppen af vinduerne og himlen. Disse lister var rustne, så der måtte en go’ gang slibning til inden jeg kunne male dem i bilens farve, så himlen ser ud som om den er blevet monteret af en Prof. – hvilket den jo i realiteten også er
Når listerne er fjernet kan man se, at himlen er sat fast til karosseriet med kramper, og nogle steder med kontaktlim. Jeg har besluttet mig til at jeg vil prøve at fastgøre himlen med kramper og dobbeltklæbende tape. Det må så vise sig, om det er en fornuftig beslutning.
De gamle rustne kramper kan ses på billedet ovenfor. De nymalede lister dækker over kramperne. Inden jeg begynder at pille himlen ned lægger jeg gamle Lagner over sæder og tæpper, så isolering og himmel ikke drysser ned på sæder og tæpper. Stoffet er meget skrøbeligt, så det er lidt vanskeligt at få det ned, men langsomt får jeg himlen frigjort fra de 5 bøjler, der holder himlen oppe ved taget.
Når himlen og Isoleringen mellem himmel og taget er fjernet demonterer jeg de 5 bøjler der går tværs over bilen. HUSK at mærke bøjlerne op mens de sidder i vognen, så du er sikker på at montere bøjler der hvor de hører til, da bøjlerne ikke er ens, selvom det ved første øjekast ser ud som om de er ens. Bøjlerne viser sig at være meget rustne, så de skal slibes og sprøjtes med tynd olie, så de glider nemt ind i de dertil indrettede poser, der er syet på den nye himmel. Sørg for at slibe bøjlerne godt, så de ikke beskadiger poserne på den nye himmel. Bemærk at den midterste bøjle er anderledes en de andre fire. Den er tyndere i diameter og ikke fastgjort i siden som de resterende, men derimod holdt fast hele vejen over taget med små klips. Vip forsigtigt alle klips til side, så du kan tage bøjlen ned. Du skal bruge alle klips til at sætte bøjlen op igen med den nye himmel.
Efter at have taget den gamle himmel ud, fjerner jeg alle de gamle kramper i loftskinnerne og rengør taget indvendig efter at have fjernet isoleringsmaterialet. Jeg har købt nyt isoleringsmateriale, med tape på bagsiden, så det kan klæbe til taget, uden jeg skal til at smøre kontaktlim på isolering og tag. Den gamle isolering var kun 2-3 mm. tyk og var ikke limet til taget, så den faktisk hang i guirlander og trykkede på den gamle himmel med den konsekvens at syningerne i den gamle himmel var gået itu. Den nye isolering er 10 mm. tyk og har aluminiumsfolie på forsiden der vender ned mod himlen så isoleringen både er lyd- og varmeisolerende, og samtidig sidder ordentligt fast på taget.
Nu er jeg klar til at sætte bøjlerne i de rette poser (bøjlerne var mærket) Bemærk at jeg har sat tape på bøjler kun i den ene side, så jeg ved hvordan de skal vende i bilen.
Den midterste bøjle sættes på først og fastgøres til taget med clips. Derefter sættes de to forreste og dernæst de to bageste bøjler fast.
Man sætter nu himlen fast til gummilisterne med kramper – se billede og skruer til sidst de nymalede lister på rundt langs kanten af himlen.
Til sidst beklædes sidestykkerne ved bagruden og hattehylden beklædes også. Der er helt sikkert rynker i beklædningen, men de rettes nemt ud med en varmepistol – pas på ikke at varme for meget, men alligevekl nok til at rynkerne forsvinder. Det færdige resultat ses nedenfor
God arbejdslyst.
Ny Buick Le Sabre 1962 i garagen i 2014
I sommeren 2014 satte jeg min Opel GT 1969 til salg på forskellige web sites. Jeg fik en del tilbud om at bytte GT’en med andre veteranbiler., men jeg ville jo helst have en Amerikaner, og allerhelst en Olds.
Jeg fik en del tilbud om bytte og et par tilbud om køb, men dem der ville købe havde nok ikke pengene? Jeg tror det er meget svært at sælge veteranbiler i dag, nok fordi de fleste sidder tungt på pengepungen, da krisen jo stadig har et godt tag i lille Danmark. Det er nok ikke så svært at sælge, hvis man sætter prisen lavt, så køber umiddelbart kan se, at det er en mægtig forretning at købe lige nu. Men der er i dagens Danmark nok ikke mange der køber en veteranbil som investeringsobjekt, da priserne jo stadig ser ud til at være faldende, eller i det mindste stabile – men der er nok ikke noget der i øjeblikket ser ud til at priserne er for opadgående.
Hvorom alting er så fik jeg som sagt en del byttetilbud hvor nogle af de mest interessante var:
- Jaguar XJS V12 fra 1976. En lækker racing green Engelsk fuldblods sportsvogn med en enorm V12 motor. Næsten ikke til at stå for, men alle jeg talte med om byttet frarådede mig at få en Jaguar V12, med mindre jeg havde lyst til at stå på hovedet i motoren hver anden dag. Flere sagde også, at motorrummet er så tætpakket, at bare man skal skifte en ganske lille del, skal man adskille rigtig mange andre dele for at kunne komme til den del man skal skifte. Så jeg takkede pænt nej til tilbuddet, selv om det var med blødende hjerte.
- Ford A fra 1930, som jeg besluttede mig til også at takke pænt nej til, da jeg synes den type bil er lidt for gammel til mig. Jeg indså ved den lejlighed, at det jeg søgte var en amerikaner fra 1955-1965 eller deromkring, da det jo var mine drømmebiler, dan jeg var dreng og ung mand.
- Jeg fandt en del amerikanerbiler på forskellige sites, og kontaktede dem for at se, om de var interesseret i at bytte med min Opel GT. En af dem der var lidt bid på var en sort Ford Mercury Parklane fra midt i 60’erne. En rigtig flot ambassadevogn med skrå fremadvendt bagrude. Da jeg fik set rigtig på billederne konstaterede jeg, at det var for gennemrustet til mig især i taget, så også her måtte jeg melde pas, selvom det var lidt svært.
- Så har jeg fået 3 henvendelser fra USA, hvor nogen påstår at ville købe GT’en. Jeg har også takket nej til dem alle, da jeg har på fornemmelsen, at der er tale om svindlere, som trækker en bankoverførsel tilbage når de har fået bilen på et skib her i Danmark L
- Endelig henvendte der sig en mand fra Nordjylland som gerne ville bytte sin Buick Le Sabre med min Opel GT. Han vidste ikke meget om vognen, da han havde købt den i år til sin søn, der viste sig alligevel ikke var interesseret. Senere har jeg fået kontakt til en tidligere ejer, der fortalte at bilen var importeret fra Holland i 2007 og blev registreringssynet i 2008, hvor det ser ud som om den har gået 190.000 km, men da speedometret i dag står på ca. 19.000 Miles = ca. 30.000 km. er din min faste overbevisning at man ved registreringssynet har gået ud fra at den har gået 119.000 Miles = 190.000 km – hvilket er meget usandsynligt, set i relation til vognens stand, så jeg vælger at tro, at den kun har gået de 30.000 km. Vognen har fået pakket om og malet motoren en tidligere ejer sandsynligvis har fyldt syntetisk motorolie på den, hvorefter de oprindelige pakninger er gået til. Jeg slog til og byttede min Opel GT med denne Buick Le Sabre – en rigtig 60’er direktionsvogn.
Hovedreparation af 455 ci motor
I december 2013 løftede Steen og jeg motoren ud, da det ikke er muligt at tage bundkarret af mens motoren sidder i bilen, fordi bilen er forhjulstrukket, og forbroen ligger under motoren. Motoren blev kørt til Steen’s værksted, og her konstaterede han at plejlstangslejet på cylinder 6 var slidt ned – sandsynligvis fordi en oliekanal i krumtappen var tilstoppet? Vi besluttede nu at købe en renoveret krumtap i USA, da krumtappen var så nedslidt på cylinder 6, at det ikke var muligt at slibe den ned og få nye plejlstangslejer i overstørrelse. Nu var årsagen til bankelyden fundet, og fra det tidspunkt gik det bare fremad
I løbet af januar indkøbte jeg mange dele, som vi udskiftede, mens motoren var adskilt i atomer: renoveret krumtap med nye hoved og plejlstangslejer, ny oliepumpe, nye stempelringe, nye takthjul og kæde, og mange andre dele. Steen opmålte motoren totalt, så vi var sikre på, at der ikke var andre dele som burde udskiftes mens motoren var adskilt, og den eneste større del der burde udskiftes var plejlstangen på cylinder 6. De fleste dele blev indkøbt gennem www.rockauto.com som har næsten alle dele til min bil og flere hundrede andre både US-biler og europæiske biler.
Mens motoren blev hovedrepareret rengjorde jeg motorrum, undervogn og hulrum samt malede og præserverede alle dele med sort maskinemalje og textyl. Dog ingen textyl i motorrum og på synlige dele på undervognen, idet jeg har den philosophi, at man skal kunne arbejde i motorrum og på undervogn – stort set med hvide handsker, uden at få sort olie på.
Nu nærmede tiden sig hvor Toroe’en skulle til registreringssyn, inden den skulle have sin debut på de danske landeveje. Der blev arbejdet hårdt i værkstederne, både hos Steen og hjemme på Flemminggaard. Så oprandt dagen hvor 455’eren blev hentet hjem og løftet i vognen – noget af et vovestykke, da maskinen jo vejer over 500 kg. Men girafkranen fra Viborg holdt, og der kom ikke en skramme på kareten, selvom jeg sank en klump, da motoren blev løftet op, og kørt ind over forskærmen. Men Steen havde jo prøvet det før, så han var tilsyneladende helt uberørt af situationens alvor. Alt gik som planlagt, og efter en lille times baksen med dyret sad den igen på sin plads i motorrummet.
Nu stod arbejdet foran mig med at få alle rør, kabler og ledninger monteret, inden den store dag oprandt hvor vi kunne starte motoren. Steen havde fremstillet et lille værktøj, så vi gennem hullet for strømfordeleren kunne sikre os, at der var olie hele vejen rundt i motoren, inden den blev startet. Vi ventede med at sætte tændrør i motoren, indtil vi havde tørnet den med starteren, så vi også var sikre på at benzintilførslen var OK. Så kom det store øjeblik.
Vi monterede tændrør og motoren startede velvilligt ved den mindste berøring af tændingslåsen J
Motoren begyndte at banke
Da jeg var færdig med arbejdet på karosseriet i foråret 2013, skulle jeg have bilen til registerringssyn. Jeg kørte bilen på værksted for at få målt bremserne ud, og indstillet lygterne inden syn. Det viste sig, at en bremseslange skulle udskiftes, så den blev udskiftet dagen efter. Da jeg hentede bilen opdagede jeg til min skræk og rædsel, at motoren bankede uhyggeligt.
Jeg gik fuldstændig i sort, ja blev nærmest deprimeret et par uger, indtil min kone fik mig på ret køl igen, efter hun sagde ”det er jo kun penge”. Nå – jeg fik en 10-12 mekanikere til at lytte til den, og de fleste var enige om, at bankelyden kom fra den øvre del af motoren. Flere foreslog at skifte de hydrauliske ventilløftere. Som sagt – så gjort.
Da jeg fik demonteret indsugningsmanifolden, kunne jeg se, at EGR-ventilen havde efterladt store aflejringer af koks ved ventilløfterne (se billede). Jeg var ret overbevist om, at der havde sat sig noget i en løfter, og det var årsagen til, at en eller flere løftere var årsagen til bankelyden. Efter udskiftning af alle 16 ventilløftere, var jeg meget spændt på at starte motoren. Bankelyden var der stadig. Nu var døde dyr rådne – (gode råd dyre!)
Jeg kontaktede nu den lokale Amerikanerbilsklub ”Low Riders Car Club” i Horsens, og var her heldig at møde Steen Falstrup, som ville komme og lytte til motoren. Da Steen havde hørt motoren banke, aftalte jeg med ham, at jeg i første omgang skulle demontere topstykket i venstre side mens motoren sad i bilen, da det var tydeligt for ham, at bankelyden kom derfra. Da topstykket var demonteret kunne vi tydeligt se, at stemplet i cylinder 6 af en eller anden årsag rørte ved topstykket, og det var årsagen til bankelyden (se billedet nedenfor, hvor man tydeligt kan se et blankt mærke på stempel no. 6). Nu lå det helt fast, at motoren skulle ud, og at der skulle en hovedreparation til – bare surt.
Rapport fra Himmelbjerg Cruise 2014
American Street Cars arrangerede et af årets sidste træf i det fine sensommervejr: “Himmelbjerg Cruise 2014” Arrangementet startede i klubbens lokaler i Skovby, hvor der mødte mere end 100 biler op fra mange US-bilklubber i hele landet. Klubben havde sørget for at de sultne deltagere kunne købe pølser øl/vand og kaffe til yderst rimelige priser. Efter at have sparket dæk en times tid gik turen til Himmelbjerget, hvor der var samlet rigtig mange US-biler. Mange var kørt direkte dertil, så parkeringspladsen var totalt stoppet med US-biler – Skønt 🙂 Sort ros til American Street Cars for et fortræffeligt arrangement. Man kan kun håbe at mange klubber tager successen til efterretning, og arrangerer tilsvarende træf i 2015.
